Monica Sofie Brogaard Villaume
Certificeret Manuvision kropsterapeut
Jeg arbejder med mennesker, og for mig handler en god behandling både om faglighed og om at møde det menneske, der ligger på briksen. Ingen kroppe er ens, og det samme gælder vores måder at reagere på pres, spændinger og længere perioder med belastning.
Min vej til kropsterapien
Min interesse for mennesker, krop og bevægelse har fulgt mig gennem en stor del af mit liv. Jeg har en baggrund som mindfulness coach, har arbejdet med bevægelse som danseinstruktør og er cand.mag. i filmvidenskab. Senere uddannede jeg mig til certificeret Manuvision kropsterapeut.
Det kan umiddelbart ligne forskellige verdener, men for mig hænger de tæt sammen. De handler alle om at kunne observere, være nærværende og forstå det menneske, man står overfor.
Som kropsterapeut er min opgave ikke blot at arbejde dér, hvor det gør ondt. Jeg ser på kroppen som en helhed og på de mønstre, den har udviklet over tid.
Hvorfor HUMANAY?
Navnet HUMANAY har en personlig betydning for mig. Min mors familie har rødder i Peru, og den sydamerikanske del af min historie har altid været en naturlig del af hvem jeg er.
HUMANAY er inspireret af det spanske ord humano menneskelig, og det quechua-inspirerede mañay, som forbindes med blandt andet at bede om, række ud og have tillid til. For mig indfanger navnet noget centralt i arbejdet som behandler.
Uanset hvor meget vi præsterer, hvor meget ansvar vi bærer, eller hvor godt vi får hverdagen til at fungere, har kroppen sine egne grænser og behov.
HUMANAY er derfor først og fremmest et sted, hvor der er plads til mennesket bag alt det, der skal fungere.
Et menneske behandler et menneske
Jeg tror på faglighed, men jeg tror også på betydningen af relationen mellem behandler og klient. Det kræver tillid at lægge sig på en briks og give et andet menneske lov til at arbejde med kroppen. Derfor betyder den måde du bliver mødt på meget.
Du skal ikke præstere noget hos mig. Du behøver heller ikke kunne forklare præcis, hvad der er galt, før du kommer.
Nogle kommer med en konkret spænding eller smerte. Andre oplever uro, manglende restitution eller en krop, der har svært ved at falde helt til ro. Og nogle kommer ganske enkelt, fordi de ønsker at tage bedre vare på kroppen. Vi starter dér. Behandlingen tilpasses løbende efter det, du fortæller, og det jeg mærker og observerer i kroppen.
Min faglige baggrund
Certificeret Manuvision kropsterapeut
Manuvision kropsterapi er en manuel behandlingsform, hvor der blandt andet arbejdes med muskler, led, bevægelighed, åndedræt og kroppens spændingsmønstre.
Jeg har derudover baggrund inden for:
Mindfulness coaching
Arbejdet med nærvær og opmærksomhed har givet mig en dybere forståelse for hvordan mennesker registrerer, og reagerer på både fysisk og mental belastning.
Bevægelse og dans
Min erfaring med dans og bevægelse har givet mig et praktisk blik for kroppen i bevægelse, koordination og kropslig bevidsthed.
Cand.mag. i filmvidenskab
Min akademiske baggrund har trænet mig i observation, analyse og forståelse af mennesker, fortællinger og perspektiver. Kompetencer, jeg også tager med ind i mødet med mennesker i klinikken.
Danmark og Peru
Jeg er vokset op med flere kulturelle perspektiver omkring mig, og min peruvianske baggrund er stadig en vigtig del af min identitet. Jeg er opvokset i København og bor i dag i Birkerød med min mand, og vores to piger.
Når jeg ikke arbejder, søger jeg ofte ud i naturen. Det er et sted hvor tempoet automatisk falder, og hvor der ikke er noget der skal præsteres. Den balance mellem det professionelle og det menneskelige betyder meget for mig.
Det gør den også i mit arbejde. For uanset hvad du arbejder med, hvad din titel er, eller hvor meget du normalt kan bære, møder du op hos mig som menneske.
Og det er dér behandlingen begynder.
Book en behandling
Du er velkommen til at booke en individuel behandling eller læse mere om de forskellige behandlingsforløb.
Jeg hører gerne fra dig i dag på telefon 25 48 84 65
Hør og se Monica i podcasten ¨Traume & Livet Efter¨